Digital grafisk designer søges

Hedder du Adobe til mellemnavn, og har du den sikreste designhånd i byen? Kan du bruge timer på at diskutere seriffer, men samtidig forstår at navigere i en stram tidsplan for at designe en hjemmeside? Så er du dén hybrid, vi søger!

Sylvester Hvid & Co. har taget et stort skridt for branchen, og valgt at skubbe kreativitet helt frem i bussen. Vi leder derfor efter den helt rigtige profil, som kan løfte en bærende rolle i vores kreative afdeling.

Vi forestiller os, at du er uddannet grafisk designer, men har specialiseret dig indenfor web- og digitalt design. Du skal trives i en alsidig hverdag, da dine opgaver vil variere meget fra dag til dag.

Dine primære arbejdsopgaver vil være klassisk grafisk arbejde (visuelle identiteter, emballage, årsrapporter, brochurer m.m.) og design af hjemmesider (hvor det vil være en fordel, hvis du har arbejdet med programmerne Sketch og Invision eller lignende programmer). Nogen gange skal du selv opfinde en helt ny visuel stil for en kunde, og andre gange skal du følge nogle allerede eksisterende designguidelines. Uanset hvad ønsker vi, at du altid ser en mulighed i at løfte en opgave, om det så blot handler om at designe et visitkort.

Vores kunder tæller alt fra multinationale B2B- og B2C-virksomheder, NGO’er, kommuner og ministerier til små lokale butikker og webshops. Hver dag hos Sylvester Hvid & Co. er forskellig, hvorfor alle Sylvester Hvid’er skal være hybrider, som elsker at udvikle nye skills og jonglere med forskellige fagområder.

Vi forestiller os, at du

  • Er uddannet grafisk designer
  • Har arbejdet med design af hjemmeside i minimum 2 år
  • Har arbejdet med Sketch/Invision eller lignende programmer
  • Er kreativ af natur og kompromisløs med din æstetik og finish
  • Ikke er bange for at kaste dig ud i nye fagområder og tilegne dig ny viden
  • Har et overordnet kendskab til produktion og traditionel kommunikation

Om Jobbet
Stillingen er en fuldtidsstilling og løn aftales efter kvalifikationer. Vi holder til på Nordre Fasanvej 91, 2000 Frederiksberg.

Send dit CV og motiveret ansøgning til JOBS@SHC.DK.

Hvis du har spørgsmål, så tøv ikke med at tage fat i vores bureaudirektør Camille Sousa-Sousa på CSS@SHC.DK

Vi ser frem til at høre fra dig !

 

Om Sylvester Hvid & Co.
Vores forfader cykelhandleren Jens Sylvester-Hvid etablerede bureauet i 1899, og vi er derfor Nordens ældste reklamebureau/kommunikationsvirksomhed. Vores primære arbejde består af at udvikle kreative løsninger på forretningsmæssige udfordringer, og arbejder på den måde integreret med branding, reklame, design og kommunikation.

Vores team består af både erfarne og nyudklækkede medarbejdere, der alle har dét tilfælles, at de tror på, at kreativ tænkning er rygraden i al innovation.

Øvrige henvendelser
Vi er en virksomhed i vækst og er altid på jagt efter nye kollegaer – så hvis du ikke lige passer i ovenstående profil, skal du ikke tøve med at skrive.

 

Sylvester Hvid & Co.

Login

×